Hotel Fanø holder åbent

Hotel Fanø er tilbage i trygge hænder hos Kristina og Tony fra Restaurant Fanø, og alle eksisterende bookinger og forudbetalte ophold bliver honoreret som planlagt.

Vi arbejder på en helt ny hjemmeside. Indtil den er klar, kan du booke værelse og finde kontaktoplysninger her på siden.

Hotel Fanø

Vangsvej 32C
6720 Fanø

Pressemeddelelse

Hotel Fanø fortsætter driften efter konkurs

Selskabet Hotelier ApS, der drev Hotel Fanø, blev den 29. juni 2026 taget under konkursbehandling. Konkursen betød, at hoteldriften på den gamle søfartsskole stod i en usikker situation, og at gæster med bookinger og forudbetalte ophold risikerede ikke at kunne benytte disse.

Siden konkursdekretets afsigelse har konkursboet og ejerne af ejendommen arbejdet intensivt på at finde en løsning, der kunne sikre en fortsat hoteldrift til gavn for både gæster og det lokale erhvervsliv på Fanø. Dette arbejde har nu resulteret i en konkret og konstruktiv aftale.

Konkursboet og ejerne har indgået aftale om den videre drift af hotellet med Kristina og Tony, der hidtil har drevet Restaurant Fanø. Med aftalen overtager Kristina og Tony de eksisterende bookinger og fortsætter hoteldriften fremadrettet, så Hotel Fanø kan forblive en del af øens hotel- og turisttilbud.

Aftalen betyder konkret, at gæster, der har forudbetalt ophold på Hotel Fanø, alligevel vil kunne benytte deres bookinger som planlagt. Dermed undgås den usikkerhed, som konkursen ellers kunne skabe for de pågældende gæster.

Kurator og advokat Thomas Rask udtaler:

"Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at lande en aftale med Kristina og Tony. Særlig glæder det mig, at de gæster, der havde booket og betalt forud, med Kristina og Tonys store hjælp nu alligevel kan komme og gøre brug af deres overnatning."

Restaurant Fanø – Hos Kristina
Telefon: 42 71 17 09
E-mail: kontakt@restaurantfanoe.dk

Hotel Fanø
Telefon: 33 33 72 72
E-mail: info@hotelfanoe.dk